Bordeaux af denne verden - og af en anden verden. Én for guder! - og fem for os andre.
» Billedgalleri - Bordeaux af denne verden - og af en anden verden. Én for guder! - og fem for os andre.
Denne artikel er leveret i samarbejde med magasinet gastroAf René Langdahl Jørgensen
Der går ubekræftede rygter om, at den kontroversielle vinkøbmand, Bernard Magrez, i 2008 var ved at købe Château Latour da den hidtidige ejer Francois Pinault, efter sigende, ville sælge. Som bekendt er det dog stadig Pinault, som sidder på det berømte dueslag, formet som et klokketårn.
Ejendommen står for bordeaux-elskere som det mest klassiske udtryk for hvad de grusfyldte banker på sydsiden af Gironde formår. Lafite har måske flere muskler og kan i enkelt årgange overgå Latour, Mouton kan have mere sødme og har i helt enestående unika af årgange som 1986 og 1945 ramt "bullseye", Margaux er elegancen inkarneret, men Château Latour har en enestående stabilitet og mangel på dårlige årgange - og så har slottet muligvis lavet Bordeaux' bedste vin nogensinde.
Sprænger rammerne
På trods af det vanskelige ved at definere alle tiders bordeaux'ske zenit, er det en øvelse som mange har givet sig af med - og blandt de fem øverste ligger altid 1961 Latour. Det var derfor med bævende underlæbe og rystende hænder, at jeg i november åbnede for en flaske, købt på auktion i USA, i stand B, men uden præg af læk og - skulle det vise sig - med en velbevaret prop.
Den finske fotograf og multismager Pekka Nuikki, som driver Fine Wine Magazine, giver den som den eneste vin nogensinde 101 point, for symbolsk at angive at den sprænger rammerne for tilstræbt objektiv perfektion. Og den er vidunderlig. Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig at den kan findes i bedre udgaver, for oplevelsen var dyb og følelsesprovokerende.
Efter de anbefalede små to timer på magnum karaffel optrådte den med skorstenseffekt af cigar, cigarkasse, kafferisteri, altså indkapslet og opkoncentreret, kødsaft fra tre måneders hængt oksekød, grillbriketter, pålandsvind med tang og salt, frysetørret solbær. Næsen er kraftfuld og sirlig på samme tid, mens smagen er voldsom, smagsløgspåvirkende, vægtig, stor, elegant, velkonstrueret, en slags smagens gyldne snit, cremet, men smertende intens, koncentreret men frisk og vedholdende. Efter spontan hujen og smasken, synker man tilbage i stolen og undres over hvordan en landbrugsvare kan være så smuk. Det er jo bare vin, siger man til sig selv. Det er jo bare vin!
Se de fem forbrugervenlige her
Denne artikel er leveret i samarbejde med magasinet gastro