Danmarks dyreste boliger

Af Euroinvestor.dk , 23. mar 2006
» Billedgalleri - Danmarks dyreste boliger


     

Bølgerne går højt på det danske boligmarked lige nu. Syv fede år med ubrudte prisstigninger er afløst af stagnation, prisfald og et enormt udbud af boliger til salg.

Midt i dette sætter salgspriserne for de absolutte luksusboliger rekord måned for måned.

QXO har målt gennemsnitsprisen for luksusboliger siden december 2006. Og det har aldrig været dyrere at købe en af Danmarks 10 dyreste boliger end netop nu.

Prisen for den helt rigtige villa med den helt rigtige beliggenhed ligger tilsyneladende i læ for boligprisernes stormvejr. I hvert fald bliver Danmarks 10 dyreste boliger dyrere og dyrere på trods af markedets generelle fald.

I december 2006 kostede de ti dyreste villaer i gennemsnit 27,2 millioner kroner. Siden da er rekorden blevet slået flere gange, og de første tal for oktober 2007 viser en markant prisstigning. Netop nu koster Danmarks 10 dyreste boliger i gennemsnit 34,6 millioner kroner. Det er det højeste tal luksusmagasinet QXO nogensinde har registreret.

Ikke færre end83 boliger i Danmark har netop nu en salgsopstilling med en prisseddel på 15 millioner kroner eller derover. En del af forklaringen på det rekordhøje udbud af dyre ejendomme er netop boligmarkedets markante stigninger i de forgangne år. Flere og flere øjner nu muligheden for ombytte de store papirgevinster til reelle kontanter.

Danmarks dyreste bolig netop nu
Danmarks dyreste bolig netop nu er udbudt af ejendomsmægler Peter Norvigs Charlottenlund afdeling. Her er prisskiltet ikke mindre end 55 millioner kroner for 931 kvadratmeter luksus.

Læs mere om denne ejendom her.

På andenpladsen finder man en 600 kvadratmeter stor bolig på Strandvejen med smuk udsigt over Øresund i Klampenborg. Ejendommen fremtræder med exceptionel byggekvalitet og mægleren Schultz Boliger anbefaler ejendommen som den ultimative Strandvejsdomicil for den som virkelig værdsætter den optimale beliggenhed og overdådig luksus. Denne ejendom koster 40 millioner kroner.


























































Pris Beskrivelse Kvm Mægler
55.000.000 Hellerups Amalienborg 931 Peter Norvig
40.000.000 Udsigt over Øresund 438 Schultz Boliger
38.000.000 Strandvejen i Charlottenlund 450 K-I-M Boliger
35.000.000 Villa Capri ved Øresund 570 Jan Fog
32.000.000 Direkte til Søllerød Sø 344 Jan Fog
32.000.000 Krathuskvarteret i Charlottenlund 517 Home
29.900.000 Espergærde - direkte til Øresund 350 Jan Fog
29.500.000 Strandvejen i Klampenborg 275 EDC
28.000.000 Vinderslevholms Slot 570 Lilienhoff
27.000.000 Herskabsvilla i Hellerup 340 Claus Borg
Kilde: QXO opgør hver måned de dyreste og mest eksklusive boliger i Danmark. Priserne stammer fra de enkelte ejendomsmæglere samt Boligsiden.dk

Danmarks dyreste privatbolig
Den angiveligt dyreste private bolig, der nogensinde er handlet i Danmark er en pragtvilla i Hellerup. I efteråret 2006 betalte IT-milliardæren Peter Bang og hans hustru nemlig 55 millioner kroner kontant for knap 700 bebyggelse direkte ved vandet på Richelieus Allé i Hellerup. Peter Bang grundlagde sin formue på 1,6 milliarder kroner da Microsoft i 2002 købte IT-virksomheden Navision/Damgaard, som Peter Bang havde været med til at stifte. Sælgeren af ejendommen var Preben Scheel, der havde solgt ejendomskæden Scheel og Orloff til Nykredit. Preben Scheel købte ejendommen i 1991, og dengang var prisen blot 5,8 millioner kroner.

Luksusboliger i nye rekorder
I den seneste rapport om den globale økonomi påpeger den internationale samarbejdsorganisation OECD, at det danske boligmarked hører til de mere risikable, og kan have nået højder, som ikke er bæredygtige. Også Danske Bank har advaret om, at boligmarkedet kan falde op til 25 procent.

Rentestigningernes afkølende effekt har dog endnu ikke manifesteret sig i priserne for de allerdyreste huse. Ved indgangen til september 2006 kostede Danmarks 10 dyreste ejendomme for første gang alle over 20 millioner kroner. Et år senere er mindsteprisen steget til 27 millioner kroner i oktober 2007.

Rekorder på boligmarkedet
27,2 millioner december 2006
28,3 millioner marts 2007
30,8 millioner august 2007
34,6 millioner oktober 2007
Tallene viser gennemsnitspriser for de ti dyreste boliger i Danmark.
Version: LiveBranchBuild_20100308.1 - EUROSRV20 - 2010-03-10 14:48:36 - 2010-03-10 14:48:36 - 101 - Website: OKAY