Fyraftensbajer de luxe
» Billedgalleri - Fyraftensbajer de luxe
Af: Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør
gastroEn fredag eftermiddag ved 17-tiden i begyndelsen af juli sidste år, gik jeg ind i en københavnsk vinhandel, hvor jeg - må jeg indrømme - har handlet end hel del gennem årene!
"Tag lige et glas, og gå ned i kælderen," lød opfordringen fra den håndgangne mand i butikken. Det gjorde jeg - og kom op igen to timer senere, med blå tænder, en smule tipsy og i særklasse upopulær på hjemmefronten, hvor man ventede undertegnede, der skulle komme hjem med aftensmaden.
Men nogle gange må man feje ethvert hensyn til side - og det var sådan en gang.
Der kan være en øjeblikkelig pris at betale, men i eftertiden og i et historisk lys, er den pris intet!
Nede i kælderdybet sad butiksbestyreren med en bekendt, der tilsyneladende ikke var helt finanskrise-underdrejet. På bordet stod den på bl.a.: Echézeaux '04 og '05 fra Domaine de la Romanéée-Conti, Chateau Rayas '98, Cheval Blanc '98, Opus One '05, Dominius '97 og La Mission-Haut-Brion 1964. Så var der fyraftensbajer!
Hvad smagte bedst? Tjaa, mon ikke Echézeaux og Rayas løb med den sejr, men Opus One og La Mission var de største overraskelser.
Opus One, fordi det var en vin, som selskabet mestendels grinede af som udgangspunkt, men ikke desto mindre kommer man ikke udenom, at det fandeme var en fuldfed og veltillavet cabernet og så var den smagningens 'billigste' indslag - den lå i omegnen af 500 kr.
Den 45-årige La Mission var dog eftermiddagens clou. Jeg havde forventet en orangerød/teglstensfarvet transparent vin, men ud kom en helt klar, ren og mørkerød vin, stort set uden alderstegn i farven og så duften - en uforlignelig duft af svampe/skovbund og tobak.
Smagen kunne ikke helt hamle op med duften (man kan i øvrigt også lugte mere, end man kan smage!), men var alligevel så subtil lækker og hvor tit smager man nogen sinde så gammel, moden bordeaux?
Om jeg forstår millionærer, der nærmest med stolthed erklærer, at de til daglig lever et helt almindeligt liv og ikke skejer specielt meget ud.
Tænk at snyde sig selv for de muligheder, og havde jeg midlerne, så gik jeg til stålet hver gang, jeg skulle have noget i glasset.
Læs om flere store vinoplevelser på gastro.dk