Salgspriser på boliger, bliver gratis på Boliga.dk

Af Euroinvestor.dk , 13. jan 2010
» Billedgalleri - Salgspriser på boliger, bliver gratis på Boliga.dk

Nu er det slut med at registrere dig og betale en krone, når du vil se salgspriser på Boliga.

Salgspriser bliver gratis på Boliga.dk     

Nu er det slut med at registrere dig og betale en krone, når du vil se salgspriser på danske boliger via Boliga.

Reglerne har hidtil krævet, at udbydere, der tilbyder servicen, har skullet sørge for en såkaldt sikker identifikation af brugeren, så staten har kunnet følge med i, hvem der søger på hvad.

Men nu oplyser Erhvervs- og byggestyrelsen i en mail til Boliga.dk at det krav bliver ophævet fra den 13. januar i år.

Det betyder samtidig, at Boliga sletter den dankort-betaling på én krone, der har været nødvendig for, at portalen har kunnet leve op til reglerne om sikker identifikation af brugerne.
Boliga-direktør Ricco Zuschlag er glad for, at reglerne endelig bliver ændret. - Det har vi kæmpet for længe. Vi åbner for en fuldstændig gratis adgang uden registrering og alt det bøvl fra den 13. januar, siger han.

Efter Boliga i oktober 2009 åbnede for adgang til salgspriserne på danske boliger, meldte økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), ud, at salgspriser var et godt redskab til at få mere gennemsigtighed på markedet, ligesom hun - trods protester fra Dansk Ejendomsmæglerforening - slog fast, at salgspriserne skulle være fuldt tilgængelige for offentligheden efter årsskiftet.

KLIK HÉR for at se salgspriserne på boliger, i dit lokalområde.

Lifestyle Gallerier

SenesteMest seteAlle
 
Version: LiveBranchBuild_20100824.3 - EUROSRV18 - 2010-09-03 04:35:32 - 2010-09-03 04:35:32 - 101 - Website: OKAY