Tag på tropisk badeferie nær Berlin

Af Euroinvestor.dk , 18. dec 2009
» Billedgalleri - Tag på tropisk badeferie nær Berlin

Man skulle ikke tro det, men i det østlige Tyskland ligger der 75.000 kvm med tropisk klima, regnskov og hvide sandstrande.

     Hvad gør man, hvis man har brugt 78 mio. euro på at bygge verdens største hal beregnet til at konstruere et kæmpefly, men det går op for en, at man har brugt alle sine penge på hallen og derfor ikke har råd til at lave flyet? Så sælger man hallen for blot 17,5 mio. euro til et malaysisk firma, der vil indrette det som et kunstigt tropisk paradis.

Sådan ser kæmpehallen ud udefra.
Sådan ser kæmpehallen ud udefra.  Foto: Tropical Islands


Det var således lidt af et tilfælde, at Tropical Islands, der ligger 60 km sydøst for Berlin, blev en realitet. Men ikke desto mindre er der kommet et ganske usædvanligt og spektakulært resort ud af det. Midt i det kølige nordeuropæiske klimabælte er der således indrettet et komplet menneskeskabt eksotisk klima på 75.600 kvadratmeter med regnskov, sandstrand, vandrutchebaner, kunstig sol, palmetræer, orkideer og fuglelyde.

Regnskov.
Regnskov.  Foto: Tropical Islands


Mens man ligger på den hvide sandstrand i 25 graders varme kan man nyde den kunstige solnedgang, der projekteres op på den enorme tagkuppel. Om aftenen underholdes man af kunstnere hentet fra Malaysia, Thailand, Bali, Indien, Fillipinerne, Laos og Yunnan, og der er selvfølgelig adskillige barer, der kan slukke tørsten, man ganske naturligt opbygger med en luftfugtighed på over 50%.

Man kommer nemt til at tro, at udsigten er ægte.
Man kommer nemt til at tro, at udsigten er ægte.  Foto: Tropical Islands


Hvis ikke det var for enorme blæsere, der skyller varm luft op langs tagkuplen, så ville det interessant nok regne indenfor grundet den høje luftfugtighed. Entréen for voksne er 28,50 euro, for børn under 14 er den 19,50 euro, mens børn under 3 kommer med gratis. For et ekstra gebyr kan man sove direkte på stranden i telte udstyret med rigtige senge. Det er i hvert fald billigere og og tættere på end en tur til Thailand!

Se mere på hjemmesiden

Lifestyle Gallerier

SenesteMest seteAlle
 
Version: LiveBranchBuild_20100824.3 - EUROSRV20 - 2010-09-03 04:25:13 - 2010-09-03 04:25:13 - 101 - Website: OKAY