Ung og frisk uden plastikkirugi
» Billedgalleri - Ung og frisk uden plastikkirugi
Kender du typen: Ham med det evige og anstrengte smil og de uhyggeligt opspilede øjne? Han ligner en, der har fået en ordentlig omgang med et strygejern eller har været en tur under kniven. Han ser "lavet" ud, som de siger i branchen.
Det bliver dog stadig mere populært at undgå kniven og at bevare karaktertræk og mimik. Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes kan berette, at tendensen i en økonomi, der er for nedadgående, går fra plastikkirurgiske indgreb mod de såkaldt ikke-invasive behandlinger. Men forholder det sig også således i lille Danmark? Er vi overhovedet interesserede i Botox, anti-age og tandblegninger? Lifestyle har besøgt en af landets førende speciallægeklinikker for at undersøge sagen nærmere.

Svaret er ja, ifølge CEO og partner Søren Sehested fra klinikken
Exoro i København. Danske kvinder og mænd er i høj grad interesserede i de kosmetiske lægebehandlinger, og meget lidt interesserede i at se "lavet" ud.
"Markedet for bryster og næser ligger næsten dødt", siger Søren. Det hænger sammen med økonomien, men han aner også en generel tendens mod de ikke-kirurgiske indgreb. Folk vil gerne se unge, friske og velsoignerede ud, og det er måske lettere end man tror. Med hurtige og effektive behandlinger - lunch-hour treatments - får man dramatiske resultater uden at være sengeliggende efterfølgende.

"Kvinder har helt klart mest hår på brystet", siger eksperten da talen falder på kønnenes respektive smertetærskel, men faktisk udgør mænd cirka 40 procent af
Exoros kundegruppe, og det er med en opadgående tendens. Blandt herrerne er det den smertefri hårfjerning, behandling af ar fra acne samt rynkebehandlinger, der er mest populært.
Man fristes til at sige, at det maskuline afspejler sig i klinikkens tilsnit. Lokalerne i Pilestræde ligner ikke en "klinik", men ej heller den sædvanlige skønhedssalon. Sort er basisfarve, og
Exoro er stilrent indrettet. "Der er ikke noget Salon Blomsterblad over os", siger Søren, som dog understreger, at det er klinikkens højteknologiske udstyr samt medarbejdernes høje vidensniveau, der gør forskellen. Det kræves, at enhver ansat til enhver tid er opdateret indenfor den nyeste forskning på sit område. Nej, her er bestemt ikke tale om den sædvanlige Salon Blomsterblad med røgelsespinde og natureliksir.
Så også i den hjemlige andedam kan vi tilsyneladende trygt overgive os til foryngelse og forskønnelse. Der er som sædvanlig noget om snakken fra de skøre amerikanere. Her på Lifestyle var vi faktisk lidt overraskede og imponerede over, hvor tilgængeligt det er, at komme til at se lidt bedre ud i en fart. Så imponerede, at man selv overvejer en lille justering hist og her.