Masser af ruskind til herrerne
» Billedgalleri - Masser af ruskind til herrerne
Af Christian Friis Johansen, Luxury Aficionados Foto: Mads Damgaard
Ruskind er no go til de mere formelle anledninger, hvor man er iført smoking eller kjolesæt, og englænderne og amerikanerne er heller ikke så vilde med kombinationen af ruskind og jakkesæt. Men i Sydeuropa, hvor stilen er lidt mere loose, er ruskind meget populært til jakkesæt, og italienerne er pjattede med de brune ruskindssko til f.eks. marineblå bukser eller flannelsbukser. Til gengæld har både tyskere og østrigere en decideret modvilje mod denne kombination, og man vil sjældent se en forretningsmand herfra i den kombination.
Se 9 forskellige tjekkede sko/støvler i ruskind, og information om priser og steder de kan købes her:
www.luxuryaficionados.com
Tidligere var ruskindssko stort set kun at finde i brunt, og i enkelte tilfælde i lysebrunt. Ørkenstøvlen var den typiske ruskindssko, og mange mænd har fra barnsben haft sådan et par. Men i dag kan man få ruskindssko og -støvler i stort set alle farver, og de mere neutrale af dem som marineblå og mørkebrune lader til at kunne sælges til danske mænd.
En af de typiske fordomme omkring ruskindssko herhjemme er, at de er svære at holde. Det passer nu ikke, og selvom de måske ikke er bedst egnede til en sjasket vinterdag, så tager de ikke mere skade af vand og salt end sko i glat læder.